World Kickboxing Association Danmark

WKA Gradueringssystem

Kickboxing – Thaiboxing – Full Contact – Knock Down - Light Contact

Generelt om graduering

  1. Ved medlemskab i en WKA klub har man 8. Kyu (grad), 8. Kyu medfører ingen mærke eller bælte. Efter 3 måneder træning kan eleven gå op til sin første graduering 7. Grad (rødt med hvidt bælte). Derefter kan man gå op til graduering hver 3-4 mdr.
  2. Graduering skal ses som din helt egne personlige test. Du kan se hvor langt du har udviklet dig, gradueringen skal også tages som positiv feedback, hvor du får anvisninger på hvad du skal arbejde videre med. Det er vigtigt at du ser din gradueringen som et barometer på hvor langt du har udviklet dig både fysisk og psykisk. Derfor er det positivt at gå op til graduering, selvom du ikke skulle bestå. Du vil efter gradueringen få positiv feedback på de ting som du skal arbejde videre med. Gradueringen er din personlig coach som hjælper dig til at udvikle dig bedst muligt.
  3. Det er ikke graden som er det væsentlige, men det er at du træner for din personlige udviklings skyld. Så kommer graden af sig selv. Hver enkelte grad vil fortælle instruktøren hvad han kan forvente sig af dig. Jo højre grad, des større, styrke, timing, overblik og kontrol forventer instruktører at se i den daglige træning. Det er bedre at være en god 4. Kyu (grøn farve) end en dårlig 3. Kyu (lilla farve).
  4. Vi bukker for hinanden når vi træder ind i Dojoen (træningslokalet) eller forlader Dojoen, og når vi har trænet sammen som tak for hjælpen. Vores opførelse overfor andre fortæller hvor du kommer fra. Vær derfor hård mod dig selv og ydmyg overfor andre. Pres dig selv lidt mere til hver træning så sker der også en hurtigere udvikling. En lavere grad hilser først på en højre grad, dette for at vise respekt fordi han/hun har større erfaring.
  5. Gennem den daglige træning lærer vi at være ydmyge og møde andre med en positiv indstilling. Alle som har en grad under WKA Danmark har en forpligtelse til at vejlede og virke som rollemodel for lavere grader. Vi er alle elever og vi lære alle fra hinanden derfor afspejler vi hinanden gennem vores eget adfærd og opførelse både i den daglige træning men også udenfor Dojoen har vi en forpligtelse til at være positiv og ydmyg for livet.

WKA regler og etikette

Formålet med disse gradueringskrav er at standardisere de teknikker, der danner basis for gradueringen og rank vurderingen af WKA elever og instruktører over hele verden, samt at de skal tjene som vejledning for internationale instruktør under WKA i deres arbejde med at planlægge og strukturere deres undervisning. Således at der altid undervises efter pædagogiske principper og efter WKA regler og etikette, hvor hensynet til den individuelle elevs evner, alder, køn, modenhed, og styrke er det væsentlige.

  1. WKA kampdiscipliner er en meget effektiv form for selvforsvar, som kun må bringes i anvendelse udenfor træningslokalet eller ringen i det omfang det er absolut og uomgængeligt nødvendigt, og da kun i det omfang, det er nødvendigt for at afværge et uretmæssigt angreb. Du må aldrig selv angribe først med mindre dit liv er i overhængende fare, og ingen andre muligheder står åbne for dig.
  2. Ved indtrædelse i træningssalen (Dojo'en) eller, når denne forlades, bukker man dybt som tegn på tilbørlig respekt for WKA og de tilstedeværende elever og instruktører. Når instruktøren eller master 3. Dan sortbælte og derover træder ind i træningssalen, bukker alle med front mod instruktøren, (master) hvis en sådan er tilstede.
  3. Instruktørerne skal til enhver tid vises tilbørlig respekt. Eleverne skal henvende sig til instruktører på en respektfuld måde, og aldrig tale medens instruktøren underviser.
  4. Under træning skal der udvises den fornødne forsigtighed og agtpågivenhed, så uheld og ulykker undgås, og der skal udvises hensyn og respekt overfor enhver træningspartner, uanset race, farve eller religion.
  5. Under træningen må du aldrig udvise bisset eller uhøflig optræden, ligesom anstødeligt sprogbrug ikke vil blive tolereret. Rygning i træningsfaciliteterne er forbudt, og indtagelse af mad og drikke må kun finde sted med instruktørens tilladelse. Bær altid korrekt påklædning til den kampdisciplin, du træner, og sørg for at din påklædning og din person, især fødderne, er ren og proper, og at neglene på hænder og fødder er kortklippede. Smykker må ikke bære under træningen.
  6. Elever må ikke deltage i nogen form for kontakt-sparring uden et betalt medlemskab og en gyldig WKA licens bog. Alt træning foregår på eget ansvar, og enhver skade, ulykke eller andre former for overlast er den trænendes eget ansvar og vedrører ikke WKA.
  7. Ved gradueringer skal eleverne medbringe gældende WKA licens bog. Gradueringen vil ikke blive foretaget og der vil ikke blive udstedet certifikater til elever som på gradueringens tidspunktet ikke er i besiddelse af gyldig licens, eller som er i restance med medlemskontingent. Elever der er i besiddelse af minimum 5.grad (orange farve) skal indløse en WKA licens bog. WKA licens bogen skal bruges til at påtegne alle elevens fremtidige gradueringer, seminar og kampresultater.
  8. Enhverv elev skal opføre sig på sportslig vis. Fysisk eller verbal mobning eller overgreb vil ikke blive tolereret. Nedsættende bemærkninger om andre kampsportsgrene må ikke forekomme, og den fornødne respekt for disse skal til enhver tid overholdes.
  9. Når man bliver kaldt frem af instruktøren bukker man , ligeledes bukker man når instruktøren er færdig med ens hjælp. Når instruktøren retter en elev, skal man bukke som tak for hælpen. Når man har haft sparring eller udført teknikker med en partner , skal man bukke som tak for hjælpen.
  10. Det er forbudt at forlade træningssalen uden først at henvende sig til instruktøren. Etiketten og disciplinen skal nøje følges. Såfremt dette ikke sker, kan det ligge til grund for at en elev ikke består sin graduering.
  11. Enhver handling, som udøves af eleven under træning og til graduering, som må anses for at være en grov overtrædelse af kampsportens principper og etikette, vil øjeblikkelig bevirke at eleven bliver afholdt fra yderlige undervisning eller deltagelse i stævner og turneringer. WKA international officiel Dan Certifikat (sort bælte, fra 1. Dan – 3.Dan), betyder at man er kvalificeret WKA instruktør under WKA Amateur Division. For at kunne opnå graden af 1.Dan skal eleven være hjælpeinstruktør i klubben, eller på anden måde have undervisningserfaring. Alle Dan gradueringer skal godkendes gennem WKA Amateur Divisions Hovedkvarter. Eleven til 1. Dan skal have trænet regelmæssigt op til gradueringen, havde virket som instruktør ass. i mindst 1 år. Eleven skal være i besiddelse af de nødvendige evner og have kendskab til organisationen WKA International og have gennemgået basisuddannelsen som WKA dommer, have kendskab til behandling af idrætsskader, og have deltaget i de grundlæggende basis kurser i idrætspsykologi og gennemført førstehjælpskursus.

Åbnings & afslutningscermoni

Elevgrader

Ved medlemskab i en WKA klub starter man med graden 8. Kyu (intet mærke). Efter 3 måneder træning kan eleven gå op til sin første graduering 7. Kyu (hvidt mærke).

Når man er gradueret til en elevgrad får man et mærke som skal påsyes ens træningsbukser. Først ved Dan-grader skal man bære et rigtigt bælte.

Klik på de forskellige farver for at se gradueringskravet til graden.

7. grad 6. grad 5. grad 4. grad 3. grad 2. grad 1. grad

Forberedelsestid ved 3-4 ganges træning pr. uge:


Gradueringsgebyr fra 7. grad hvid mærke til 1. grad brun mærke:
Kr. 350,- incl. mærke og certifikat, som betales forud for gradueringen. Dumper man kan man gå op til en ny prøve for kr 200,-.

Alle WKA klubber skal afholde graduering hver 3. måned.
Alle WKA klubber bør afholde gradueringen i marts, juni, september og december, således at WKA har muligheder for at finde en censor til gradueringen.

Mestergrader

Sort bælteSort grad kaldes for Dan-grader og er inddelt i 10 niveauer fra 1. Dan til 10. Dan. 1. Dan er den laveste af Dan-graderne, og er ligesom 2. Dan og 3. Dan en træningsgrad. Graderne fra 4. Dan og opefter gives til personer, der udover at have mange års erfaring med sporten, samtidig har medvirket til at udvikle og gøre sporten synlig i hverdagen.
Chefinstruktør for en klub kan man først blive når man har 3. Dan og opefter.

Alle personer der opnår en Dan-grad i WKA Danmark, vil fremgå af denne liste.

International træningslejr

Hvert år i september måned afholdes der international træningslejr. Årets eneste mulighed for at blive gradueret til en sort bælte grad.

Når en person bliver gradueret til en sort bælte grad i WKA Danmark, har man automatisk et års prøvetid, i denne periode skal udøveren bevise sin loyalitet overfor sporten og WKA Danmark. Udøveren skal virke som instruktør i sin klub og støtte sin klub på alle områder og udøveren er endvidere forpligtet til at være aktiv indenfor sin personlige udvikling, det vil sige fysisk og åndeligt. Derefter skal udøveren deltage på næste års internationale træningslejr og få stadfæstet sin opnåede grad, først herefter udleveres det endelige certifikat som bevis på at have bestået sin grad. Dette for at medvirke til at organisationen sikrer en høj kvalitet, da en sort bælte grad under WKA Danmark også er en instruktørgrad. En sort bælte skal være rollemodel for de elever som træner i klubben. Udviser en sort bælte en uacceptabel handling der vil sætte sporten i dårlig lys kan man miste sin grad.

Æresgrader

Æresgrader gives til personer som har gjort noget særligt for sporten i den pågældende organisation. De kan ikke købes. Normalt fås Æresgrader fra 4. Dan i WKA Danmark.

Dan-grader

mail til webmaster